tælia

Old Swedish

Etymology

From Old Norse telja, from Proto-Germanic *taljaną.

Verb

tælia

1. to count, to number
2. to reckon, to consider
3. to tell, to speak of

Conjugation

Conjugation of tælia (weak)

	present			past
infinitive	tælia			—
participle	tæliandi, tæliande			talder
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	tæl	tæli, tæle	—	taldi, talde	taldi, talde
þū	tæl	tæli, tæle	tæl	taldi, talde	taldi, talde
han	tæl	tæli, tæle	—	taldi, talde	taldi, talde
vīr	tælium, tæliom	tælium, tæliom	tælium, tæliom	taldum, taldom	taldum, taldom
īr	tælin	tælin	tælin	taldin	taldin
þēr	tælia	tælin	—	taldu, taldo	taldin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	tæls	tælis	—	taldis, -es	taldis, -es
þū	tæls	tælis	—	taldis, -es	taldis, -es
han	tæls	tælis	—	taldis, -es	taldis, -es
vīr	tæliums, -ioms	tæliums, -ioms	—	taldums, -oms	taldums, -oms
īr	tælins	tælins	—	taldins	taldins
þēr	tælias	tælins	—	taldus, -os	taldins

Descendants

• Swedish: tälja