sænda

See also: sända

Old Swedish

Etymology

From Old Norse senda, from Proto-Germanic *sandijaną.

Verb

sænda

1. to send

Conjugation

Conjugation of sænda (weak)

	present				past
infinitive	sænda				—
participle	sændandi, sændande				sænder
active voice	indicative	subjunctive	imperative		indicative	subjunctive
iæk	sændir	sændi, sænde	—		sændi, sænde	sændi, sænde
þū	sændir	sændi, sænde	sænd		sændi, sænde	sændi, sænde
han	sændir	sændi, sænde	—		sændi, sænde	sændi, sænde
vīr	sændum, sændom	sændum, sændom	sændum, sændom		sændum, sændom	sændum, sændom
īr	sændin	sændin	sændin		sændin	sændin
þēr	sænda	sændin	—		sændu, sændo	sændin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative		indicative	subjunctive
iæk	sændis	sændis, sændes	—		sændis, sændes	sændis, sændes
þū	sændis	sændis, sændes	—		sændis, sændes	sændis, sændes
han	sændis	sændis, sændes	—		sændis, sændes	sændis, sændes
vīr	sændums, sændoms	sændums, sændoms	—		sændums, sændoms	sændums, sændoms
īr	sændins	sændins	—		sændins	sændins
þēr	sændas	sændins	—		sændus, sændos	sændins

Descendants

• Swedish: sända