gælde

Danish

Etymology

From Old Danish gialdæ, from Old Norse gjalda, from Proto-Germanic *geldaną (“to pay, have value”), cognate with Swedish gälda, English yield, German gelten.

Pronunciation

• IPA^(key): /ɡɛlə/, [ˈɡ̊ɛlə]
• Homophone: gælle

Verb

gælde (past tense gjaldt, past participle gjaldt or gældt)

1. (intransitive) to hold good, be valid
2. (intransitive) to be effective, be in force
3. (intransitive) tobe good for, be regarded as, pass for (with the preposition for)
4. (transitive) to apply to, concern
5. (passive voice, children's language) to count
   • 1956, Niels E. Nielsen, Dagen med smil og tårer:

     Det gælds ikke, om man kom en anelse for tidligt.

     It doesn't count if you come a bit too early.

   • 1990, Nis Boesdal, Jul på landevejskroen:

     Sådan noget gældes ikke, når det er engler!

     Things like that don't count when it's angels!

Conjugation

Conjugation of gælde

active passive present gælder gældes or gælds past gjaldt — infinitive gælde gældes or gælds imperative gæld — participle present gældende past gjaldt or gældt (auxiliary verb have) gerund gælden

Derived terms

• gengælde
• nugældende
• pågældende
• undgælde

References

• “gælde” in Den Danske Ordbog

Old English

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈɡæːl.de/, [ˈɡæːɫ.de]

Verb

gǣlde

1. inflection of gǣlan:
   1. first/third-person singular preterite indicative
   2. singular preterite subjunctive