vække

Danish

Etymology

From Old Danish wække, from Old Norse vekja, from Proto-Germanic *wakjaną (“to wake”), cognate with Swedish väcka, English watch, wake, and German wecken.

Pronunciation

IPA^(key): /vɛkə/, [ˈʋɛɡ̊ə]

Verb

vække (past tense vækkede or vakte, past participle vækket or vakt)

1. (transitive) to wake up (to cause someone to stop sleeping)
2. (transitive) to arouse, cause (e.g. curiosity, interest, anger, laughter)
3. (transitive) to awaken (spiritually or politically)

Usage notes

• The older forms vakte and vakt are never used in the literal sense of the word.

Conjugation

Conjugation of vække

active passive present vækker vækkes past vækkede or vakte vækkedes or vaktes infinitive vække vækkes imperative væk — participle present vækkende past vækket or vakt (auxiliary verb have) gerund vækken

Derived terms

• tankevækkende
• vækkeur
• vækkelse
• vækning

References

• “vække” in Den Danske Ordbog