tælghia

Old Swedish

Etymology

From Old Norse telgja.

Verb

tælghia

1. to carve, to cut

Conjugation

Conjugation of tælghia (strong)

	present			past
infinitive	tælghia			—
participle	tælghiandi, tælghiande			itælghiin
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	tælghier	tælghii, tælghie	—	tælghi	tælghi, tælghe
þū	tælghier	tælghii, tælghie	tælghi	āst	tælghi, tælghe
han	tælghier	tælghii, tælghie	—	tælghi	tælghi, tælghe
vīr	tælghium, tælghiom	tælghium, tælghiom	tælghium, tælghiom	tælghum, tælghom	tælghum, tælghom
īr	tælghiin	tælghiin	tælghiin	tælghin	tælghin
þēr	tælghia	tælghiin	—	tælghu, tælgho	tælghin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	tælghis	tælghiis, tælghies	—	tælghis	tælghis, tælghes
þū	tælghis	tælghiis, tælghies	—	āsts	tælghis, tælghes
han	tælghis	tælghiis, tælghies	—	tælghis	tælghis, tælghes
vīr	tælghiums, -oms	tælghiums, tælghioms	—	tælghums, tælghoms	tælghums, tælghoms
īr	tælghiins	tælghiins	—	tælghins	tælghins
þēr	tælghias	tælghiins	—	tælghus, tælghos	tælghins

Descendants

• Swedish: tälja