pløghia

Old Swedish

Etymology

From Old Norse plœgja, from Proto-Germanic *plōgijaną.

Verb

plø̄ghia

1. to plough

Conjugation

Conjugation of plø̄ghia (weak)

	present			past
infinitive	plø̄ghia			—
participle	plø̄ghiandi, plø̄ghiande			plø̄ghþer
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	plø̄ghir	plø̄ghi, plø̄ghe	—	plø̄ghþi, plø̄ghþe	plø̄ghþi, plø̄ghþe
þū	plø̄ghir	plø̄ghi, plø̄ghe	plø̄gh	plø̄ghþi, plø̄ghþe	plø̄ghþi, plø̄ghþe
han	plø̄ghir	plø̄ghi, plø̄ghe	—	plø̄ghþi, plø̄ghþe	plø̄ghþi, plø̄ghþe
vīr	plø̄ghium, plø̄ghiom	plø̄ghium, plø̄ghiom	plø̄ghium, plø̄ghiom	plø̄ghþum, plø̄ghþom	plø̄ghþum, plø̄ghþom
īr	plø̄ghin	plø̄ghin	plø̄ghin	plø̄ghþin	plø̄ghþin
þēr	plø̄ghia	plø̄ghin	—	plø̄ghþu, plø̄ghþo	plø̄ghþin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	plø̄ghis	plø̄ghis, plø̄ghes	—	plø̄ghþis, plø̄ghþes	plø̄ghþis, plø̄ghþes
þū	plø̄ghis	plø̄ghis, plø̄ghes	—	plø̄ghþis, plø̄ghþes	plø̄ghþis, plø̄ghþes
han	plø̄ghis	plø̄ghis, plø̄ghes	—	plø̄ghþis, plø̄ghþes	plø̄ghþis, plø̄ghþes
vīr	plø̄ghiums, plø̄ghioms	plø̄ghiums, plø̄ghioms	—	plø̄ghþums, plø̄ghþoms	plø̄ghþums, plø̄ghþoms
īr	plø̄ghins	plø̄ghins	—	plø̄ghþins	plø̄ghþins
þēr	plø̄ghias	plø̄ghins	—	plø̄ghþus, plø̄ghþos	plø̄ghþins