nænna

Old Swedish

Etymology

From Old Norse nenna, from Proto-Germanic *nanþijaną.

Verb

nænna

1. to have the heart or conscience to do something unpleasant or hurtful

Conjugation

Conjugation of nænna (weak)

	present			past
infinitive	nænna			—
participle	nænnandi, nænnande			nænder
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	nænnir	nænni, nænne	—	nændi, nænde	nændi, nænde
þū	nænnir	nænni, nænne	nænn	nændi, nænde	nændi, nænde
han	nænnir	nænni, nænne	—	nændi, nænde	nændi, nænde
vīr	nænnum, nænnom	nænnum, nænnom	nænnum, nænnom	nændum, nændom	nændum, nændom
īr	nænnin	nænnin	nænnin	nændin	nændin
þēr	nænna	nænnin	—	nændu, nændo	nændin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	nænnis	nænnis, nænnes	—	nændis, nændes	nændis, nændes
þū	nænnis	nænnis, nænnes	—	nændis, nændes	nændis, nændes
han	nænnis	nænnis, nænnes	—	nændis, nændes	nændis, nændes
vīr	nænnums, nænnoms	nænnums, nænnoms	—	nændums, nændoms	nændums, nændoms
īr	nænnins	nænnins	—	nændins	nændins
þēr	nænnas	nænnins	—	nændus, nændos	nændins

Descendants

• Swedish: nännas