bøje

See also: boje, Boje, bojë, bóje, and Bøje

Danish

Pronunciation

• IPA^(key): /bɔjə/, [ˈb̥ʌɪ]

Etymology 1

From Middle Low German boie, Middle Dutch boeye, from Old French buie (“fetter, chain”) (French bouée). This word is probably borrowed from Frankish *baukn, cognate with English beacon and Old Frisian bāken. Doublet of bavn and båke).

Noun

bøje c (singular definite bøjen, plural indefinite bøjer)

1. buoy

Declension

Declension of bøje

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	bøje	bøjen	bøjer	bøjerne
genitive	bøjes	bøjens	bøjers	bøjernes

Descendants

• Faroese: boya f

Etymology 2

From Old Norse beygja (“to bend”), from Proto-Germanic *baugijaną, cognate with German beugen. A causative of *beuganą, *būganą.

Verb

bøje (imperative bøj, infinitive at bøje, present tense bøjer, past tense bøjede, perfect tense har bøjet)

1. (transitive and intransitive) to bend
2. (grammar) to inflect
3. (reflexive) to bow

   Bøj dig for kongen!

   Bow before the king!

   Jeg bøjer mig for din erfaring.

   I bow to your experience.

Conjugation

Inflection of bøje

	present	past
simple	bøjer	bøjede
perfect	har bøjet	havde bøjet
passive	bøjes	bøjedes
participle	bøjende	bøjet
imperative	bøj	—
infinitive	bøje	—
auxiliary verb	have	—
gerund	bøjen	—