vrængia

Old Swedish

Verb

vrængia

1. to turn inside out

Conjugation

Conjugation of vrængia (weak)

	present			past
infinitive	vrængia			—
participle	vrængiandi, vrængiande			vrængder
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	vrængir	vrængi, vrænge	—	vrængdi, vrængde	vrængdi, vrængde
þū	vrængir	vrængi, vrænge	vræng	vrængdi, vrængde	vrængdi, vrængde
han	vrængir	vrængi, vrænge	—	vrængdi, vrængde	vrængdi, vrængde
vīr	vrængium, vrængiom	vrængium, vrængiom	vrængium, vrængiom	vrængdum, vrængdom	vrængdum, vrængdom
īr	vrængin	vrængin	vrængin	vrængdin	vrængdin
þēr	vrængia	vrængin	—	vrængdu, vrængdo	vrængdin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	vrængis	vrængis, vrænges	—	vrængdis, vrængdes	vrængdis, vrængdes
þū	vrængis	vrængis, vrænges	—	vrængdis, vrængdes	vrængdis, vrængdes
han	vrængis	vrængis, vrænges	—	vrængdis, vrængdes	vrængdis, vrængdes
vīr	vrængiums, vrængioms	vrængiums, vrængioms	—	vrængdums, vrængdoms	vrængdums, vrængdoms
īr	vrængins	vrængins	—	vrængdins	vrængdins
þēr	vrængias	vrængins	—	vrængdus, vrængdos	vrængdins

Descendants

• Swedish: vränga