værpa

Old Swedish

Etymology

From Old Norse verpa, from Proto-Germanic *werpaną.

Verb

værpa

1. to throw, cast
2. to lay eggs

Conjugation

Conjugation of værpa (strong)

	present			past
infinitive	værpa			—
participle	værpandi, værpande			vorpin
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	værper	værpi, værpe	—	varp	vorpi, vorpe
þū	værper	værpi, værpe	værp	varpt	vorpi, vorpe
han	værper	værpi, værpe	—	varp	vorpi, vorpe
vīr	værpum, værpom	værpum, værpom	værpum, værpom	vorpum, vorpom	vorpum, vorpom
īr	værpin	værpin	værpin	vorpin	vorpin
þēr	værpa	værpin	—	vorpu, vorpo	vorpin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	værps	værpis, værpes	—	varps	vorpis, vorpes
þū	værps	værpis, værpes	—	varpts	vorpis, vorpes
han	værps	værpis, værpes	—	varps	vorpis, vorpes
vīr	værpums, -oms	værpums, værpoms	—	vorpums, vorpoms	vorpums, vorpoms
īr	værpins	værpins	—	vorpins	vorpins
þēr	værpas	værpins	—	vorpus, vorpos	vorpins

Descendants

• Swedish: värpa