tænke

See also: tanka, Tanka, tanke, tänka, and tenke

Danish

Etymology

From Old Danish thænkia, thænckæ, from Old Norse þekkja (“to know, recognise”), from Proto-Germanic *þankijaną. The Old Danish form is influenced in its form and its semantics by the Middle Low German cognate denken (“think, remember”), like Swedish tänka, Norwegian Bokmål tenke, and Norwegian Nynorsk tenkje.

Pronunciation

IPA^(key): /tɛnkə/, [ˈtˢɛŋɡ̊ə]

Verb

tænke (imperative tænk, infinitive at tænke, present tense tænker, past tense tænkte, perfect tense har tænkt)

1. to think
2. to believe
3. to intend

Conjugation

Conjugation of tænke

active passive present tænker tænkes past tænkte tænktes infinitive tænke tænkes imperative tænk — participle present tænkende past tænkt (auxiliary verb have) gerund tænken

Derived terms

• tænkbar
• tænksom
• tænkelig
• utænkelig
• betænkelig
• fortænke

References

• “tænke” in Den Danske Ordbog
• “tænke” in Ordbog over det danske Sprog