tænda

See also: tända

Old Swedish

Etymology

From Old Norse tenda, from Proto-Germanic *tandijaną.

Verb

tænda

1. to kindle, light on fire

Conjugation

Conjugation of tænda (weak)

	present			past
infinitive	tænda			—
participle	tændandi, tændande			tænder
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	tændir	tændi, tænde	—	tændi, tænde	tændi, tænde
þū	tændir	tændi, tænde	tænd	tændi, tænde	tændi, tænde
han	tændir	tændi, tænde	—	tændi, tænde	tændi, tænde
vīr	tændum, tændom	tændum, tændom	tændum, tændom	tændum, tændom	tændum, tændom
īr	tændin	tændin	tændin	tændin	tændin
þēr	tænda	tændin	—	tændu, tændo	tændin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	tændis	tændis, tændes	—	tændis, tændes	tændis, tændes
þū	tændis	tændis, tændes	—	tændis, tændes	tændis, tændes
han	tændis	tændis, tændes	—	tændis, tændes	tændis, tændes
vīr	tændums, tændoms	tændums, tændoms	—	tændums, tændoms	tændums, tændoms
īr	tændins	tændins	—	tændins	tændins
þēr	tændas	tændins	—	tændus, tændos	tændins

Descendants

• Swedish: tända