svælgha

Old Swedish

Alternative forms

• svælghia, svælia

Etymology

From Old Norse svelga, from Proto-Germanic *swelganą.

Verb

svælgha

1. to swallow
2. to devour

Conjugation

Conjugation of svælgha (strong)

	present			past
infinitive	svælgha			—
participle	svælghandi, svælghande			sulghin
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	svælgher	svælghi, svælghe	—	svalgh	sulghi, sulghe
þū	svælgher	svælghi, svælghe	svælgh	*svalkt	sulghi, sulghe
han	svælgher	svælghi, svælghe	—	svalgh	sulghi, sulghe
vīr	svælghum, svælghom	svælghum, svælghom	svælghum, svælghom	sulghum, sulghom	sulghum, sulghom
īr	svælghin	svælghin	svælghin	sulghin	sulghin
þēr	svælgha	svælghin	—	sulghu, sulgho	sulghin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	svælghs	svælghis, svælghes	—	svalghs	sulghis, sulghes
þū	svælghs	svælghis, svælghes	—	*svalkts	sulghis, sulghes
han	svælghs	svælghis, svælghes	—	svalghs	sulghis, sulghes
vīr	svælghums, -oms	svælghums, svælghoms	—	sulghums, sulghoms	sulghums, sulghoms
īr	svælghins	svælghins	—	sulghins	sulghins
þēr	svælghas	svælghins	—	sulghus, sulghos	sulghins

Descendants

• Swedish: svälja