spænde

Danish

Pronunciation

• IPA^(key): /spɛnə/, [ˈsb̥ɛnə]

Etymology 1

From Old Norse spenni, derived from the following verb.

Noun

spænde n (singular definite spændet, plural indefinite spænder)

1. buckle, clasp

Declension

Declension of spænde

neuter gender	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	spænde	spændet	spænder	spænderne
genitive	spændes	spændets	spænders	spændernes

Derived terms

• bæltespænde
• cykelspænde
• hårspænde
• plastikspænde
• skospænde
• skydespænde
• sølvspænde

References

• “spænde,1” in Den Danske Ordbog

Etymology 2

From Old Norse spenna, from Proto-Germanic *spannijaną, cognate with Norwegian spenne, Swedish spänna. Doublet of spæne (“to sprint”).

Verb

spænde (past tense spændte, past participle spændt)

1. to tighten, stretch
2. to fasten, buckle

Conjugation

Conjugation of spænde

active passive present spænder spændes past spændte spændtes infinitive spænde spændes imperative spænd — participle present spændende past spændt (auxiliary verb have) gerund spænden

Derived terms

• anspænde
• efterspænde
• fastspænde
• omspænde
• opspænde
• spænd
• spændende
• spænding
• spændt
• udspænde

References

• “spænde,2” in Den Danske Ordbog