spæne

Danish

Etymology

A doublet of the verb spænde (“to tighten”).

Pronunciation

• IPA^(key): /spɛːnə/, [ˈsb̥ɛːnə]

Verb

spæne

1. to sprint, run very quickly

Conjugation

Conjugation of spæne

active passive present spæner — past spænede — infinitive spæne — imperative spæn — participle present spænende past spænet (auxiliary verb have or være) gerund spænen

References

• “spæne” in Den Danske Ordbog