smælta

See also: smalta, smälta, and smaltą

Old Swedish

Etymology 1

From Proto-Germanic *smeltaną.

Verb

smælta

1. (intransitive) to melt, (to become liquid form)

Conjugation

Conjugation of smælta (strong)

	present			past
infinitive	smælta			—
participle	smæltandi, smæltande			smultin
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	smælter	smælti, smælte	—	smalt	smulti, smulte
þū	smælter	smælti, smælte	smælt	smalt	smulti, smulte
han	smælter	smælti, smælte	—	smalt	smulti, smulte
vīr	smæltum, smæltom	smæltum, smæltom	smæltum, smæltom	smultum, smultom	smultum, smultom
īr	smæltin	smæltin	smæltin	smultin	smultin
þēr	smælta	smæltin	—	smultu, smulto	smultin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	—	—	—	—	—
þū	—	—	—	—	—
han	—	—	—	—	—
vīr	—	—	—	—	—
īr	—	—	—	—	—
þēr	—	—	—	—	—

Descendants

• Swedish: smälta

Etymology 2

From Proto-Germanic *smaltijaną.

Verb

smælta

1. (transitive) to melt, (the act of making something become liquid form)

Conjugation

Conjugation of smælta (weak)

	present			past
infinitive	smælta			—
participle	smæltandi, smæltande			smælter
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	smæltir	smælti, smælte	—	smælti, smælte	smælti, smælte
þū	smæltir	smælti, smælte	smælt	smælti, smælte	smælti, smælte
han	smæltir	smælti, smælte	—	smælti, smælte	smælti, smælte
vīr	smæltum, smæltom	smæltum, smæltom	smæltum, smæltom	smæltum, smæltom	smæltum, smæltom
īr	smæltin	smæltin	smæltin	smæltin	smæltin
þēr	smælta	smæltin	—	smæltu, smælto	smæltin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	smæltis	smæltis, smæltes	—	smæltis, smæltes	smæltis, smæltes
þū	smæltis	smæltis, smæltes	—	smæltis, smæltes	smæltis, smæltes
han	smæltis	smæltis, smæltes	—	smæltis, smæltes	smæltis, smæltes
vīr	smæltums, smæltoms	smæltums, smæltoms	—	smæltums, smæltoms	smæltums, smæltoms
īr	smæltins	smæltins	—	smæltins	smæltins
þēr	smæltas	smæltins	—	smæltus, smæltos	smæltins

Descendants

• Swedish: smälta