skænke

Danish

Pronunciation

• IPA^(key): /skɛŋkə/, [ˈsɡ̊ɛŋɡ̊ə]

Etymology 1

From Middle Low German schenken, from Proto-Germanic *skankijaną (“to tilt, pour”), cognate with German schenken, Old Norse skekkja (“to skew”).

Verb

skænke (past tense skænkede, past participle skænket)

1. (solemn) to grant, bestow, give
2. to pour (a beverage in a glass)

Conjugation

Inflection of skænke

	present	past
simple	skænker	skænkede
perfect	har skænket	havde skænket
passive	skænkes	skænkedes
participle	skænkende	skænket
imperative	skænk	—
infinitive	skænke	—
auxiliary verb	have	—
gerund	skænken	—

Derived terms

• beskænke
• bortskænke
• skænke op
• skænkestue
• skænke ud

References

• “skænke” in Den Danske Ordbog

Etymology 2

See the etymology of the corresponding lemma form.

Noun

skænke c

1. indefinite plural of skænk