sænkia

Old Swedish

Etymology

From Old Norse sænkva, søkkva, from Proto-Germanic *sankwijaną.

Verb

sænkia

1. to cause to sink

Conjugation

Conjugation of sænkia (weak)

	present			past
infinitive	sænkia			—
participle	sænkiandi, sænkiande			sænkter
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	sænkir	sænki, sænke	—	sænkti, sænkte	sænkti, sænkte
þū	sænkir	sænki, sænke	sænk	sænkti, sænkte	sænkti, sænkte
han	sænkir	sænki, sænke	—	sænkti, sænkte	sænkti, sænkte
vīr	sænkium, sænkiom	sænkium, sænkiom	sænkium, sænkiom	sænktum, sænktom	sænktum, sænktom
īr	sænkin	sænkin	sænkin	sænktin	sænktin
þēr	sænkia	sænkin	—	sænktu, sænkto	sænktin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	sænkis	sænkis, sænkes	—	sænktis, sænktes	sænktis, sænktes
þū	sænkis	sænkis, sænkes	—	sænktis, sænktes	sænktis, sænktes
han	sænkis	sænkis, sænkes	—	sænktis, sænktes	sænktis, sænktes
vīr	sænkiums, sænkioms	sænkiums, sænkioms	—	sænktums, sænktoms	sænktums, sænktoms
īr	sænkins	sænkins	—	sænktins	sænktins
þēr	sænkias	sænkins	—	sænktus, sænktos	sænktins

Descendants

• Swedish: sänka