krænkia

Old Swedish

Verb

krænkia

1. violate, disrespect
2. infringe

Conjugation

Conjugation of krænkia (weak)

	present			past
infinitive	krænkia			—
participle	krænkiandi, krænkiande			krænkter
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	krænkir	krænki, krænke	—	krænkti, krænkte	krænkti, krænkte
þū	krænkir	krænki, krænke	krænk	krænkti, krænkte	krænkti, krænkte
han	krænkir	krænki, krænke	—	krænkti, krænkte	krænkti, krænkte
vīr	krænkium, krænkiom	krænkium, krænkiom	krænkium, krænkiom	krænktum, krænktom	krænktum, krænktom
īr	krænkin	krænkin	krænkin	krænktin	krænktin
þēr	krænkia	krænkin	—	krænktu, krænkto	krænktin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	krænkis	krænkis, krænkes	—	krænktis, krænktes	krænktis, krænktes
þū	krænkis	krænkis, krænkes	—	krænktis, krænktes	krænktis, krænktes
han	krænkis	krænkis, krænkes	—	krænktis, krænktes	krænktis, krænktes
vīr	krænkiums, krænkioms	krænkiums, krænkioms	—	krænktums, krænktoms	krænktums, krænktoms
īr	krænkins	krænkins	—	krænktins	krænktins
þēr	krænkias	krænkins	—	krænktus, krænktos	krænktins

Descendants

• Swedish: kränka