klæmma

Old Swedish

Verb

klæmma

1. to squeeze

Conjugation

Conjugation of klæmma (weak)

	present			past
infinitive	klæmma			—
participle	klæmmandi, klæmmande			klæmder
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	klæmmir	klæmmi, klæmme	—	klæmdi, klæmde	klæmdi, klæmde
þū	klæmmir	klæmmi, klæmme	klæm	klæmdi, klæmde	klæmdi, klæmde
han	klæmmir	klæmmi, klæmme	—	klæmdi, klæmde	klæmdi, klæmde
vīr	klæmmum, klæmmom	klæmmum, klæmmom	klæmmum, klæmmom	klæmdum, klæmdom	klæmdum, klæmdom
īr	klæmmin	klæmmin	klæmmin	klæmdin	klæmdin
þēr	klæmma	klæmmin	—	klæmdu, klæmdo	klæmdin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	klæmmis	klæmmis, klæmmes	—	klæmdis, klæmdes	klæmdis, klæmdes
þū	klæmmis	klæmmis, klæmmes	—	klæmdis, klæmdes	klæmdis, klæmdes
han	klæmmis	klæmmis, klæmmes	—	klæmdis, klæmdes	klæmdis, klæmdes
vīr	klæmmums, klæmmoms	klæmmums, klæmmoms	—	klæmdums, klæmdoms	klæmdums, klæmdoms
īr	klæmmins	klæmmins	—	klæmdins	klæmdins
þēr	klæmmas	klæmmins	—	klæmdus, klæmdos	klæmdins

Descendants

• Swedish: klämma