dæggia

Old Swedish

Etymology

From Old Norse *deggja, from Proto-Germanic *dajjaną.

Verb

dæggia

1. to suckle, to give milk

Conjugation

Conjugation of dæggia (weak)

	present			past
infinitive	dæggia			—
participle	dæggiandi, dæggiande			dægder
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	dæggir	dæggi, dægge	—	dægdi, dægde	dægdi, dægde
þū	dæggir	dæggi, dægge	dæg	dægdi, dægde	dægdi, dægde
han	dæggir	dæggi, dægge	—	dægdi, dægde	dægdi, dægde
vīr	dæggium, dæggiom	dæggium, dæggiom	dæggium, dæggiom	dægdum, dægdom	dægdum, dægdom
īr	dæggin	dæggin	dæggin	dægdin	dægdin
þēr	dæggia	dæggin	—	dægdu, dægdo	dægdin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	dæggis	dæggis, dægges	—	dægdis, dægdes	dægdis, dægdes
þū	dæggis	dæggis, dægges	—	dægdis, dægdes	dægdis, dægdes
han	dæggis	dæggis, dægges	—	dægdis, dægdes	dægdis, dægdes
vīr	dæggiums, dæggioms	dæggiums, dæggioms	—	dægdums, dægdoms	dægdums, dægdoms
īr	dæggins	dæggins	—	dægdins	dægdins
þēr	dæggias	dæggins	—	dægdus, dægdos	dægdins

Descendants

• Swedish: dägga