brænde

See also: brände and Brände

Danish

Pronunciation

IPA^(key): [ˈb̥ʁanə, ˈb̥ʁɑnə]

Etymology 1

Derived from the verb.

Noun

brænde n (singular definite brændet, not used in plural form)

1. wood, firewood

Inflection

Declension of brænde

neuter gender	singular
	indefinite	definite
nominative	brænde	brændet
genitive	brændes	brændets

Etymology 2

The Danish verb is a fusion of two related verbs: 1. the intransitive Old Norse brenna, brinna (past tense brann), from Proto-Germanic *brinnaną, and 2. the transitive Old Norse brenna (past tense brenda), from Proto-Germanic *brannijaną. They are still kept apart in Swedish: intransitive brinna (past tense brann) vs. transitive bränna (past tense brände).

Verb

brænde (imperative brænd, infinitive at brænde, present tense brænder, past tense brændte, perfect tense er/har brændt)

1. (transitive)
   1. to burn (to cause to be consumed by fire)
   2. to distill (an alcoholic beverage)
      • 2017, Hans Lyngby Jepsen, Kold, sød, stærk og brændende: Brændevin i Norden, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:

        ... pligten til at „efterse at bønderne ej brændte brændevin“.

        ... the duty to "see to it that the peasants do not distill brændevin".

      • 2016, Hans Lyngby Jepsen, Brændevin, bjesk og bitter, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:

        Om danske kong Christian 3.s datter Anna, der 15 år gammel blev formælet med kurfyrst August af Sachsen, ved vi at hun i fyrsteslottets kældre brændte brændevin på fire kedler og tilsatte sære ting og urter.

        Of Anna, daughter of anish king Christian III, who at the age of 15 was married to kurfyrst August of Saxony, we know that, in the cellars of the princely castle, she distilled brændevin in four boilers, and added strange things and herbs.

   3. to cremate (a dead body)
   4. to roast (coffee beans)
   5. to fire, bake (ceramics, tiles)
   6. to miss (a chance)
2. (intransitive)
   1. to burn, be on fire, burn down (be consumed by fire)
   2. to be burning to, be dying to (a passionate wish)
   3. to burn, be hot
   4. to be on (of the light)
   5. to sting (of nettles or jellyfish)

Conjugation

Conjugation of brænde

active passive present brænder brændes past brændte brændtes infinitive brænde brændes imperative brænd — participle present brændende past brændt (auxiliary verb have or være) gerund brænden

References

• “brænde” in Den Danske Ordbog