afronden

Dutch

Etymology

From af +‎ ronden.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈɑfrɔndə(n)/

• Audio:

  (file)

• Hyphenation: af‧ron‧den

Verb

afronden

1. (transitive) to round up
2. (transitive) to round off, wrap up
3. (transitive) to finish

Conjugation

Conjugation of afronden (weak, separable)
infinitive	afronden
past singular	rondde af
past participle	afgerond
infinitive	afronden
gerund	afronden n
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	rond af	rondde af	afrond	afrondde
2nd person sing. (jij)	rondt af, rond af2	rondde af	afrondt	afrondde
2nd person sing. (u)	rondt af	rondde af	afrondt	afrondde
2nd person sing. (gij)	rondt af	rondde af	afrondt	afrondde
3rd person singular	rondt af	rondde af	afrondt	afrondde
plural	ronden af	rondden af	afronden	afrondden
subjunctive sing.1	ronde af	rondde af	afronde	afrondde
subjunctive plur.1	ronden af	rondden af	afronden	afrondden
imperative sing.	rond af
imperative plur.1	rondt af
participles	afrondend	afgerond
1) Archaic. 2) In case of inversion.

Derived terms

• afrondfout
• afronding

Descendants

• Afrikaans: afrond

Anagrams

• ronden af