afmatten

Dutch

Etymology

From af +‎ matten.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈɑfˌmɑ.tə(n)/

• Audio:

  (file)

• Hyphenation: af‧mat‧ten

Verb

afmatten

1. (transitive) to fatigue

   Synonyms: afpeigeren, uitputten, vermoeien

Conjugation

Conjugation of afmatten (weak, separable)
infinitive	afmatten
past singular	matte af
past participle	afgemat
infinitive	afmatten
gerund	afmatten n
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	mat af	matte af	afmat	afmatte
2nd person sing. (jij)	mat af	matte af	afmat	afmatte
2nd person sing. (u)	mat af	matte af	afmat	afmatte
2nd person sing. (gij)	mat af	matte af	afmat	afmatte
3rd person singular	mat af	matte af	afmat	afmatte
plural	matten af	matten af	afmatten	afmatten
subjunctive sing.1	matte af	matte af	afmatte	afmatte
subjunctive plur.1	matten af	matten af	afmatten	afmatten
imperative sing.	mat af
imperative plur.1	mat af
participles	afmattend	afgemat
1) Archaic.