afkussen

Dutch

Etymology

From af +‎ kussen.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈɑfkʏsə(n)/

• Audio:

  (file)

• Hyphenation: af‧kus‧sen

Verb

afkussen

1. (transitive) to take away by kissing, to kiss away (e.g. pain, sorrow)
2. (intransitive) to reconcile by kissing

Conjugation

Conjugation of afkussen (weak, separable)
infinitive	afkussen
past singular	kuste af
past participle	afgekust
infinitive	afkussen
gerund	afkussen n
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	kus af	kuste af	afkus	afkuste
2nd person sing. (jij)	kust af, kus af2	kuste af	afkust	afkuste
2nd person sing. (u)	kust af	kuste af	afkust	afkuste
2nd person sing. (gij)	kust af	kuste af	afkust	afkuste
3rd person singular	kust af	kuste af	afkust	afkuste
plural	kussen af	kusten af	afkussen	afkusten
subjunctive sing.1	kusse af	kuste af	afkusse	afkuste
subjunctive plur.1	kussen af	kusten af	afkussen	afkusten
imperative sing.	kus af
imperative plur.1	kust af
participles	afkussend	afgekust
1) Archaic. 2) In case of inversion.

Anagrams

• kussen af