afknippen

Dutch

Etymology

Compound of af +‎ knippen.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈɑfˌknɪ.pə(n)/

• Audio:

  (file)

• Hyphenation: af‧knip‧pen

Verb

afknippen

1. (transitive) to cut off

Conjugation

Conjugation of afknippen (weak, separable)
infinitive	afknippen
past singular	knipte af
past participle	afgeknipt
infinitive	afknippen
gerund	afknippen n
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	knip af	knipte af	afknip	afknipte
2nd person sing. (jij)	knipt af, knip af2	knipte af	afknipt	afknipte
2nd person sing. (u)	knipt af	knipte af	afknipt	afknipte
2nd person sing. (gij)	knipt af	knipte af	afknipt	afknipte
3rd person singular	knipt af	knipte af	afknipt	afknipte
plural	knippen af	knipten af	afknippen	afknipten
subjunctive sing.1	knippe af	knipte af	afknippe	afknipte
subjunctive plur.1	knippen af	knipten af	afknippen	afknipten
imperative sing.	knip af
imperative plur.1	knipt af
participles	afknippend	afgeknipt
1) Archaic. 2) In case of inversion.