vildledelse

Danish

Etymology

vildlede (“mislead, lead astray”) +‎ -else

Noun

vildledelse

1. the act of misleading someone
   • 1938, Franz Christopher von Jessen, Haandbog det slesvigske Spørgmaals historie 1900-1937:

     Naar Landdagsmand Johannsen vil tale om en Vildledelse af den offentlige Mening, saa maa han hellere rette denne Bebrejdelse til de anonyme Korrespondenter og Komitéer, der fylder en Del af den tyske Presse med bagtaleriske og usunde Fortællinger deroppe fra og derved søger at ophidse den offentlige Mening i Tyskland imod os.

     When Landtag member Johannsen wants to talk about a misleading of public opinion, he had better turn this complaint against anonymous corresponents and committees that fill a part of the German press with slanderous and harmful narratives from up there, thus seeking to incite public opinion in Germany against us.

   • 2016, Danielle Younge-Ullman, Ikke alle drømme dør, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:

     Måske var det ikke en direkte løgn, men så en bevidst afledning, en vildledelse.

     Perhaps it was not an outright lie, but, then, a conscious diversion, a misleading.

   • 1846, Søren Kierkegaard, En literair Anmeldelse: to Tidsaldre, Novelle af Forfatteren til "en Hverdagshistorie", udgiven af I. L. Heiberg, Kbhv. Reitzel 1845, page 44:

     Claudine derimod er mere en i Almindelighed ved sin Forelskelse vildledt Pige, end at der i hendes Vildledelse sees Tidsalderens Ideer som et Medvirkende.

     Claudine, on the other hand, is rather a girl mislead by her infatuation in general, than that the ideas of the time are seen as complicit in her misleading.