udskæld
Danish
[edit]Etymology
[edit]A deverbalization of udskælde (“to scold, reprimand”).
Noun
[edit]udskæld n (singular definite udskældet, plural indefinite udskæld)
Declension
[edit]| neuter gender |
singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | udskæld | udskældet | udskæld | udskældene |
| genitive | udskælds | udskældets | udskælds | udskældenes |
References
[edit]- “udskæld” in Den Danske Ordbog