udgang

Danish

Etymology

From Old Norse útgangr, from Proto-Germanic *ūtgangaz.

Noun

udgang c (singular definite udgangen, plural indefinite udgange)

1. exit, way out
2. end
3. outcome, issue
4. ending

Inflection

Declension of udgang

common gender	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	udgang	udgangen	udgange	udgangene
genitive	udgangs	udgangens	udganges	udgangenes