træt

From Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search

Danish

[edit]

Etymology 1

[edit]

From Old Norse þreyttr, a past participle of þreyta (to tire), from Proto-Germanic *þrautijaną, a causative of *þreutaną (Danish fortryde).

Pronunciation

[edit]
  • IPA(key): /trɛt/, [ˈtˢʁ̥ad̥], [ˈtˢʁ̥ɑd̥]

Adjective

[edit]

træt (plural and definite singular attributive trætte)

  1. tired (in need of rest and/or sleep)
    Synonyms: udkørt, søvnig, udmattet
  2. fed up, frustrated
    Synonyms: frustreret, irriteret, dødtræt
    Jeg er træt af dig og dit pjat!
    I am tired of you and your idiocy!
Inflection
[edit]
Inflection of træt
Positive Comparative Superlative
Indefinte common singular træt trættere trættest2
Indefinite neuter singular træt trættere trættest2
Plural trætte trættere trættest2
Definite attributive1 trætte trættere trætteste
1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used.
2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

References

[edit]

Etymology 2

[edit]

See the etymology of the corresponding lemma form.

Verb

[edit]

træt

  1. imperative of trætte