talemåde

Danish

Etymology

From tale (“to speak, talk”) +‎ måde (“way, manner”).

Pronunciation

• IPA^(key): /taːləmɔːdə/, [ˈtˢæːləˌmɔːðə]

Noun

talemåde c (singular definite talemåden, plural indefinite talemåder)

1. phrase
2. commonplace, platitude
3. colloquialism

Inflection

Declension of talemåde

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	talemåde	talemåden	talemåder	talemåderne
genitive	talemådes	talemådens	talemåders	talemådernes