strænger
Jump to navigation
Jump to search
Old Swedish
[edit]Etymology 1
[edit]From Old Norse strengr, from Proto-Germanic *strangiz.
Noun
[edit]strænger m
Declension
[edit]1i=strængi gen_sg=strængia(r), strængsPlease see Module:checkparams for help with this warning.
Declension of strænger (strong ja-stem)
| masculine | singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | strænger | strængrin | strængiar | strængianir, strængianer |
| accusative | stræng | strængin | strængia | strængiana |
| dative | strængi, strænge | strænginum, strængenom | strængium, strængiom | strængiumin, strængiomen |
| genitive | strængs | strængsins | strængia | strængianna |
Descendants
[edit]- Swedish: sträng
Etymology 2
[edit]Adjective
[edit]strænger
Declension
[edit]Declension of strænger (strong)
| singular | masculine | feminine | neuter |
|---|---|---|---|
| nominative | strænger | stræng | strængt |
| accusative | strængan | strænga | strængt |
| dative | strængum strængom |
strængri strængre |
strængu strængo |
| genitive | strængs | strængrar | strængs |
| plural | masculine | feminine | neuter |
| nominative | strængir strænger |
strængar | stræng |
| accusative | strænga | strængar | stræng |
| dative | strængum strængom |
strængum strængom |
strængum strængom |
| genitive | strængra strænga |
strængra strænga |
strængra strænga |
Declension of strænger (weak)
| singular | masculine | feminine | neuter |
|---|---|---|---|
| nominative | strængi strænge |
strænga | strænga |
| accusative | strænga | strængu strængo |
strænga |
| dative | strænga | strængu strængo |
strænga |
| genitive | strænga | strængu strængo |
strænga |
| plural | masculine | feminine | neuter |
| nominative | strængu strængo |
strængu strængo |
strængu strængo |
| accusative | strængu strængo |
strængu strængo |
strængu strængo |
| dative | strængu strængo |
strængu strængo |
strængu strængo |
| genitive | strængu strængo |
strængu strængo |
strængu strængo |