schiitje

North Frisian

Alternative forms

• schit (Föhr-Amrum)
• sjit (Sylt)

Etymology

From Proto-Germanic *skeutaną.

Pronunciation

• (Mooring) IPA^(key): [ˈʃiːtʲə ~ ˈʃiːtçə]

Verb

schiitje

1. (Mooring) to shoot

Conjugation

Conjugation of schiitje (Mooring dialect)

infinitive I	schiitje
infinitive II	(tu) schiitjen
infinitive III	än schiitj
past participle	schin
imperative	schiitj
	present	past
1st-person singular	schiitj	schüütj
2nd-person singular	schütst	schüütjst
3rd-person singular	schüt	schüütj
plural	schiitje	schüütjen
	perfect	pluperfect
1st-person singular	hääw schin	häi schin
2nd-person singular	hääst schin	häist schin
3rd-person singular	heet schin	häi schin
plural	hääwe schin	häin schin
	future (schale)	future (wårde)
1st-person singular	schal schiitje	wård schiitje
2nd-person singular	schäät schiitje	wårst schiitje
3rd-person singular	schal schiitje	wårt schiitje
plural	schan schiitje	wårde schiitje