Jump to content

særkende

From Wiktionary, the free dictionary

Danish

[edit]

Etymology

[edit]

sær- +‎ kende

Noun

[edit]

særkende n (singular definite særkendet, plural indefinite særkender)

  1. distinguishing characteristic

Inflection

[edit]
Declension of særkende
neuter
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative særkende særkendet særkender særkenderne
genitive særkendes særkendets særkenders særkendernes