kør

See also: Appendix:Variations of "kor"

Danish

Verb

kør

1. imperative of køre

Faroese

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈkʰøːɹ/
  • Rhymes: -øːɹ

Noun

kør

1. indefinite nominative/accusative plural of kar

Old Norse

Alternative forms

• kjǫr

Etymology

From Proto-Germanic *kuzą. Ultimately from Proto-Indo-European *ǵews-.

Noun

kør n (genitive kørs, plural kør)

1. choice, decision, election

Declension

Declension of kør (strong a-stem)

neuter	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	kør	kørit	kør	kørin
accusative	kør	kørit	kør	kørin
dative	køri	kørinu	kørum	kørunum
genitive	kørs	kørsins	køra	køranna

Related terms

• kjósa
• kostr

Descendants

• Icelandic: kjör
• Faroese: kor
• Norwegian Nynorsk: kòr, kår
• Swedish: kor
• Danish: kår
  • Norwegian Bokmål: kår

Further reading

• Zoëga, Geir T. (1910) “kør”, in A Concise Dictionary of Old Icelandic, Oxford: Clarendon Press, page 257; also available at the Internet Archive