gebærde

See also: Gebärde

Danish

Etymology 1

From German Gebärde (“gesture”).

Pronunciation

• IPA^(key): /ɡebɛrdə/, [ɡ̊eˈb̥æɐ̯ˀd̥ə], [ɡ̊eˈb̥ɛɐ̯ˀd̥ə], [ɡ̊eˈb̥æɐ̯d̥ə]

Noun

gebærde c (singular definite gebærden, plural indefinite gebærder)

1. gesture
2. gesticulations pl

Inflection

Declension of gebærde

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	gebærde	gebærden	gebærder	gebærderne
genitive	gebærdes	gebærdens	gebærders	gebærdernes

Etymology 2

From German gebärden (“behave”).

Pronunciation

• IPA^(key): /ɡebɛrdə/, [ɡ̊eˈb̥æɐ̯ˀd̥ə], [ɡ̊eˈb̥ɛɐ̯ˀd̥ə]

Verb

gebærde (imperative gebærd, infinitive at gebærde, present tense gebærder, past tense gebærdede, perfect tense har gebærdet)

1. gebærde sig – behave

Old English

Pronunciation

• IPA^(key): /jeˈbæːr.de/, [jeˈbæːrˠ.de]

Verb

ġebǣrde

1. inflection of ġebǣran:
   1. first/third-person singular preterite indicative
   2. singular preterite subjunctive