fælle

Danish

Etymology

From Old Norse félagi (“companion”), derived from fællig, Old Norse félag (“fellowship”), a compound of fé (“wealth”) +‎ lag (“place, fellowship”). The English word fellow is borrowed from Old Norse.

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈfɛlə]

Noun

fælle c (singular definite fællen, plural indefinite fæller)

1. (archaic) a fellow, companion

Derived terms

• lidelsesfælle
• partifælle
• rejsefælle
• trosfælle
• ægtefælle

References

• “fælle” in Den Danske Ordbog