fægte

Danish

Etymology

From Middle Low German vechten.

Verb

fægte (imperative fægt, infinitive at fægte, present tense fægter, past tense fægtede, perfect tense fægtet)

1. to fence (with swords, as a sport)
   1. (figurative) to fight, brawl
2. to gesticulate, wave (one's arms)

Conjugation

Conjugation of fægte

active passive present fægter fægtes past fægtede fægtedes infinitive fægte fægtes imperative fægt — participle present fægtende past fægtet (auxiliary verb have) gerund fægten

Derived terms

• fægtning
• fægter
• fægten

References

• “fægte” in Den Danske Ordbog