dvæle

Danish

Etymology

From Old Norse dvelja.

Verb

dvæle (imperative dvæl, infinitive at dvæle, present tense dvæler, past tense dvælede, perfect tense har dvælet)

1. to linger, to dwell

Conjugation

Conjugation of dvæle

active passive present dvæler dvæles past dvælede — infinitive dvæle dvæles imperative dvæl — participle present dvælende past dvælet (auxiliary verb have) gerund dvælen

Derived terms

• dvælen

References

• “dvæle” in Den Danske Ordbog