besættelse

Danish

Etymology

From besætte (“to occupy, possess, obsess”) +‎ -else (“act of”).

Pronunciation

• IPA^(key): [b̥eˈsɛd̥əlsə]

Noun

besættelse c (singular definite besættelsen, plural indefinite besættelser)

1. occupation (of a space or a territory)
2. possession (by a spirit)
3. obsession (preoccupation)

Inflection

Declension of besættelse

common gender	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	besættelse	besættelsen	besættelser	besættelserne
genitive	besættelses	besættelsens	besættelsers	besættelsernes

Derived terms

• besættelsesmagt
• besættelsestid