aftakken

Dutch

Etymology

From af +‎ tak +‎ -en.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈɑfˌtɑ.kən/

• Audio:

  (file)

• Hyphenation: af‧tak‧ken

Verb

aftakken

1. (intransitive) to branch off

   Synonym: vertakken

Conjugation

Conjugation of aftakken (weak, separable)
infinitive	aftakken
past singular	takte af
past participle	afgetakt
infinitive	aftakken
gerund	aftakken n
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	tak af	takte af	aftak	aftakte
2nd person sing. (jij)	takt af, tak af2	takte af	aftakt	aftakte
2nd person sing. (u)	takt af	takte af	aftakt	aftakte
2nd person sing. (gij)	takt af	takte af	aftakt	aftakte
3rd person singular	takt af	takte af	aftakt	aftakte
plural	takken af	takten af	aftakken	aftakten
subjunctive sing.1	takke af	takte af	aftakke	aftakte
subjunctive plur.1	takken af	takten af	aftakken	aftakten
imperative sing.	tak af
imperative plur.1	takt af
participles	aftakkend	afgetakt
1) Archaic. 2) In case of inversion.

Derived terms

• aftakking