afsmelten

Dutch

Etymology

Compound of af +‎ smelten.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈɑfˌsmɛl.tə(n)/

• Audio:

  (file)

• Hyphenation: af‧smel‧ten

Verb

afsmelten

1. (ergative) to melt off

Conjugation

Conjugation of afsmelten (strong class 3b, separable)
infinitive	afsmelten
past singular	smolt af
past participle	afgesmolten
infinitive	afsmelten
gerund	afsmelten n
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	smelt af	smolt af	afsmelt	afsmolt
2nd person sing. (jij)	smelt af	smolt af	afsmelt	afsmolt
2nd person sing. (u)	smelt af	smolt af	afsmelt	afsmolt
2nd person sing. (gij)	smelt af	smolt af	afsmelt	afsmolt
3rd person singular	smelt af	smolt af	afsmelt	afsmolt
plural	smelten af	smolten af	afsmelten	afsmolten
subjunctive sing.1	smelte af	smolte af	afsmelte	afsmolte
subjunctive plur.1	smelten af	smolten af	afsmelten	afsmolten
imperative sing.	smelt af
imperative plur.1	smelt af
participles	afsmeltend	afgesmolten
1) Archaic.

Derived terms

• afsmelting