afmolmen

Dutch

Etymology

Compound of af +‎ molmen.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈɑfˌmɔl.mə(n)/

• Audio:

  (file)

• Hyphenation: af‧mol‧men

Verb

afmolmen

1. (intransitive, archaic) to weather, to crumble, to decay

Conjugation

Conjugation of afmolmen (weak, separable)
infinitive	afmolmen
past singular	molmde af
past participle	afgemolmd
infinitive	afmolmen
gerund	afmolmen n
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	molm af	molmde af	afmolm	afmolmde
2nd person sing. (jij)	molmt af, molm af2	molmde af	afmolmt	afmolmde
2nd person sing. (u)	molmt af	molmde af	afmolmt	afmolmde
2nd person sing. (gij)	molmt af	molmde af	afmolmt	afmolmde
3rd person singular	molmt af	molmde af	afmolmt	afmolmde
plural	molmen af	molmden af	afmolmen	afmolmden
subjunctive sing.1	molme af	molmde af	afmolme	afmolmde
subjunctive plur.1	molmen af	molmden af	afmolmen	afmolmden
imperative sing.	molm af
imperative plur.1	molmt af
participles	afmolmend	afgemolmd
1) Archaic. 2) In case of inversion.