Jump to content

Diskreditierer

From Wiktionary, the free dictionary

German

[edit]

Pronunciation

[edit]
  • IPA(key): [dɪskʁediˈtiːʁɐ]
  • Hyphenation: Dis‧kre‧di‧tie‧rer

Noun

[edit]

Diskreditierer m (strong, genitive Diskreditierers, plural Diskreditierer, feminine Diskreditiererin)

  1. agent noun of diskreditieren

Declension

[edit]