æfæst

Old English

FWOTD – 20 February 2015

Alternative forms

• ǣwfæst

Etymology

From ǣ +‎ -fæst.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈæːˌfæst/

Adjective

ǣfæst

1. firm in observing the law; religious; pious
   • late 10th century, Ælfric, Lives of Saints

     Benedictus wæs mid anum ǣfæstum were forþan þe his wīf wæs mid wōdnesse ġedreht.

     Benedict was with a pious man because his wife was afflicted with madness.

Declension

Declension of ǣfæst — Strong

Singular	Masculine	Feminine	Neuter
Nominative	ǣfæst	ǣfæst	ǣfæst
Accusative	ǣfæstne	ǣfæste	ǣfæst
Genitive	ǣfæstes	ǣfæstre	ǣfæstes
Dative	ǣfæstum	ǣfæstre	ǣfæstum
Instrumental	ǣfæste	ǣfæstre	ǣfæste
Plural	Masculine	Feminine	Neuter
Nominative	ǣfæste	ǣfæsta, ǣfæste	ǣfæst
Accusative	ǣfæste	ǣfæsta, ǣfæste	ǣfæst
Genitive	ǣfæstra	ǣfæstra	ǣfæstra
Dative	ǣfæstum	ǣfæstum	ǣfæstum
Instrumental	ǣfæstum	ǣfæstum	ǣfæstum

Declension of ǣfæst — Weak

Singular	Masculine	Feminine	Neuter
Nominative	ǣfæsta	ǣfæste	ǣfæste
Accusative	ǣfæstan	ǣfæstan	ǣfæste
Genitive	ǣfæstan	ǣfæstan	ǣfæstan
Dative	ǣfæstan	ǣfæstan	ǣfæstan
Instrumental	ǣfæstan	ǣfæstan	ǣfæstan
Plural	Masculine	Feminine	Neuter
Nominative	ǣfæstan	ǣfæstan	ǣfæstan
Accusative	ǣfæstan	ǣfæstan	ǣfæstan
Genitive	ǣfæstra, ǣfæstena	ǣfæstra, ǣfæstena	ǣfæstra, ǣfæstena
Dative	ǣfæstum	ǣfæstum	ǣfæstum
Instrumental	ǣfæstum	ǣfæstum	ǣfæstum

References

• Joseph Bosworth and T. Northcote Toller (1898) “ǽfæst”, in An Anglo-Saxon Dictionary, 2nd edition, Oxford: Oxford University Press.
• John R. Clark Hall (1916) “æfæst”, in A Concise Anglo-Saxon Dictionary‎^[1], 2nd edition, New York: Macmillan