vejre

Danish

Etymology

Derived from vejr (“weather”), compare Swedish vädra, German wittern (“to scent”), Old Norse viðra (“to be a certain weather”).

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈʋɑjʁɐ]

Verb

vejre

1. to scent (to detect the scent of)

Conjugation

Inflection of vejre

	present	past
simple	vejrer	vejrede
perfect	har vejret	havde vejret
passive	vejres	vejredes
participle	vejrende	vejret
imperative	vejr	—
infinitive	vejre	—
auxiliary verb	have	—
gerund	vejren	—