vejlede

Danish

Etymology

From vej (“way, road”) +‎ lede (“to lead”). Compare Swedish vägleda.

Pronunciation

• IPA^(key): /vajleːˀðə/, [ˈʋɑjˌleðˀð̩]

Verb

vejlede (past tense vejledte or vejledede, past participle vejledt or vejledet)

1. to guide, instruct (tell how a thing should be done)
2. to supervise (a student)

Conjugation

Conjugation of vejlede

active passive present vejleder vejledes past vejledede or vejledte vejlededes or vejledtes infinitive vejlede vejledes imperative vejled — participle present vejledende past vejledet or vejledt (auxiliary verb have) gerund vejleden

Derived terms

• vejledende
• vejleder
• vejledning