vanrækt

Icelandic

Etymology 1

Verb

vanrækt

1. supine of vanrækja (“to neglect”)

Etymology 2

Noun

vanrækt f (genitive singular vanræktar, no plural)

1. (rare) neglect

   Synonym: vanræksla

Declension

Declension of vanrækt (sg-only feminine)

	singular
	indefinite	definite
nominative	vanrækt	vanræktin
accusative	vanrækt	vanræktina
dative	vanrækt	vanræktinni
genitive	vanræktar	vanræktarinnar

Related terms

• vanrækja