Jump to content

undskylde

From Wiktionary, the free dictionary

Danish

[edit]

Etymology

[edit]

From Middle Low German entschulden.

Verb

[edit]

undskylde

  1. (transitive) to excuse
  2. (intransitive, chiefly in imperative) to excuse/forgive something
  3. (transitive, intransitive) apologize (for)
    • 2017, Per Stig Møller, Udenrigsminister: I krig og fred, Gyldendal A/S, →ISBN:
      Ud kom præsident Chirac, der meget undskyldte sin ubetænksomhed ...
      Out came president Chirac, who profusely apologized for his inconsideration ...

Conjugation

[edit]
Conjugation of undskylde
active passive
present undskylder undskyldes
past undskyldte undskyldtes
infinitive undskylde undskyldes
imperative undskyld
participle
present undskyldende
past undskyldt
(auxiliary verb have)
gerund undskylden