umuliggøre

Danish

Etymology

umulig (“impossible”) +‎ gøre (“make”)

Verb

umuliggøre (imperative umuliggør, infinitive at umuliggøre, present tense umuliggør, past tense umuliggjorde, perfect tense har umuliggjort)

1. to preclude, to make impossible

Conjugation

Conjugation of umuliggøre

active passive present umuliggør umuliggøres past umuliggjorde umuliggjordes infinitive umuliggøre umuliggøres imperative umuliggør — participle present umuliggørende past umuliggjort (auxiliary verb have) gerund umuliggøren

Further reading

• “umuliggøre” in Den Danske Ordbog